Kom i balance med røgelse

Brug røgelse til at hjælpe dig med at opnå indre ro og dybere kontakt til dig selv og din spiritualitet

Kom i balance med røgelse

Vores lugtesans er placeret forrest i hjernen, tæt på centeret for følelser og hukommelse. Derfor kan lugte påvirke os følelsesmæssigt og fremmane stærke minder fra vores fortid. Duften af nybagt brød, minder dig måske om din mor og din barndom, duften af en særlig parfume kan bringe mindet om en elsket person frem i dit sind så du næsten kan se dem for dig. Derfor kan dufte også hjælpe os med at forløse og afbancere. De har en direkte adgang til vores hjerne og kan derfor påvirke os mere effektivt end de andre sanser kan. Så når du bruger røgelse i din meditation eller til at rense dit hus, så sender du stærke og direkte signaler til din hjerne og dit nervesystem om at der sker et energiskift.

En ældgammel praksis

Røgelse har været brugt i mange kulturer i årtusinder til at skabe en forbindelse mellem det jordiske og det guddommelige. Om det er en shaman, kirken, eller en munk i et tibetansk kloster, vil du se brugen af røgelse brugt i ceremonier. Denne aromatiske røg har nemlig en dyb spirituel betydning i mange kulturer og religioner rundt om i verden. I mange spirituelle praksisser bruges røgelse til at rense energien i et rum eller en person. Når røgen stiger op, siges det at fjerne negative energier og skabe plads til positivitet og klarhed. Selv de tre vise mænd havde røgelse med, som en af deres dyrebare gaver til jesusbarnet.

Et vigtigt redskab i ceremonier

Røgelse kan være særligt nyttigt under meditation eller ceremonier, hvor man ønsker at skabe en hellig atmosfære. Derudover er røgelse også kendt for at have beroligende egenskaber, der kan hjælpe med at reducere stress og angst. Duften af ​​røgelse kan skabe en følelse af ro og indre fred, hvilket gør den ideel til alt fra meditation til yoga-praksis. Nogle tror også, at røgelsen har evnen til at åbne op for vores åndelige bevidsthed og forbinde os med vores højere selv eller guddommelige kræfter. Ved at bruge røgelsen som et redskab til refleksion og introspektion kan vi opnå dybere indsigt i os selv og vores formål her på jorden.

Der er mange typer røgelse

Røgelse findes i mange forskellige former, du kan både få det som pinde der brændes, tørrede urter som salvie, pulver, harpiks og træ som det hellige træ Palo Santo. De forskellige typer røgelse kommer med mange egenskaber, det gennemgående tema er dog ofte renselse, da det er en af de grundlæggende egenskaber for røgelse. Men Palo Santo træ sige f.eks. at være beroligende, tørret hvid salvie renser både dig selv og dit hjem og kan bruges hvis man vil rense og beskytte sit hjem mod negative energier. Hapiksen fra Boswellia træerne er både blevet brugt til parfume, røgelse og medicinsk mod sår og til balsamering gennem tiden. Nyere forskning tyder endda på at denne harpiks kan modvirke angst og depression.

Stol på din lugtesans

Det vigtigste, når man skal vælge hvilken type røgelse man vil bruge, er at stole på sine sanser. Uanset hvor meget man læser om de gavnlige egenskaber ved de forskellige typer røgelse, så er det vigtigste at lytte til din krops reaktioner. Gør duften dig godt tilpas, eller bryder du dig ikke om den? Hvis duften gør dig afslappet, glad, rolig eller på anden måde giver dig en positiv reaktion, så er den nok god for dig, men hvis du reagerer negativt på den eller synes den lugter ubehageligt, så er det nok ikke en duft der gør noget godt for dig i dette stadie af dit liv. Det kan ændre sig efterhånden som du udvikler dig, så en duft du finder ubehagelig i dag, kan altså på et senere tidspunkt føles behagelig.

Fordyb dig i duften

Uanset din tro eller baggrund kan røgelse være en kraftfuld måde at fordybe din spirituelle praksis på. Ved at være opmærksom på duften, lyden og følelsen af røgen kan du skabe et rum for healing, transformation og åndelig vækst. Så næste gang du tænder en pind af din foretrukne røgelse, tag dig tid til virkelig at fordybe dig i dens spirituelle essens. Se hvor den fører dig hen og lad dens aroma guide dig på din rejse mod indre fred, balance og harmoni. Røgelse kan hjælpe os til at komme i dybere kontakt med både os selv og universet, hvis bare vi er nysgerrige på hvad den kan vise os og lære os.

Tryk 1 for at blive stillet igennem til første ledige person. Tryk 2 for at lytte til præsentationer. 20 kr./minut - mindstepris 15 minutter

Du behøver ikke at registrere dig. Du skal bare ringe! Betaling sker bagud via faktura. Bliver du ikke stillet igennem? Klik her

Ida
Ida
2

Som rune-og urtekyndig er Ida på vej til at blive en yderst erfaren klog kone....

Angelina
Angelina
62

Angelina er en spåkone som har specialiseret sig i at at spå om kærlighed. Hun har et...

Ingrid
Ingrid
28

Ingrid er et certificeret medium. Hun formidler budskaber fra dine nære og kære, fra...

Thea
Thea
3

Thea er en klarsynet vejleder med en gammel sjæl, der kan lyse op på din åndelige...

Vis flere

Inspirerende artikler

Her kan du finde inspirerende artikler om den spirituelle verden. De unikke artikler bliver skrevet specielt til os, så det er altid let at finde nyt og fascinerende læsestof om den alternative verden

Kender du dit totemdyr?

Kender du dit totemdyr?

Totemdyr er beskyttere og vejledere, de er en vigtig del af mange kulturer og traditioner rundt om i verden
Kroppens chakraer

Kroppens chakraer

Din adgangsbillet til effektiv healing finder du ved at afbalancere energien i de 7 store chakraer du har i kroppen
89 88 88 11
Ring nu!