Clairvoyant Jylland

Sommetider sender livet en ud på en omvej, så man føler at man er faret fuldstændigt vild, og ikke kan finde tilbage på sporet. Det jeg lærte denne gang, er at disse omveje ofte er både nødvendige og lærerige, når man skal videre på sin vej. Clairvoyant Jylland hjalp mig til at forstå at denne omvej faktisk var en gave, selvom det føltes mere som noget rod end en hjælp. Men lad mig fortælle min historie fra begyndelsen, så giver det nok mere mening for dig, kære læser. Det hele startede, da jeg styrtede på cykel og missede en jobsamtale. Jeg troede at jeg var virkelig uheldig, men det var måske ikke helt rigtigt.

En dejlig morgen

Det var en dejlig sommermorgen, og jeg skulle til samtale på et job jeg længe havde drømt om at få, så jeg hoppede frisk på min cykel og kørte af sted til togstationen. Jobbet jeg søgte, lå i en anden by, og der var derfor lidt rejsetid, og cykelturen til stationen var første del. Jobbet var som skabt til mig, jeg har studeret historie i mange år, og dette job var et studiejob på et museum, det lød som det helt rigtige for mig. Jeg havde en drøm om at bruge det jeg havde lært som formidler, at give det videre, det var det der virkelig brændte i mig. At dele min viden og indsigt med andre. Men som clairvoyant Jylland ville hjælpe mig med at se, så var det et andet sted jeg bedst kunne bruge mine evner.

Et styrt på cyklen

Min cykeltur til stationen endte dog med at slutte ret brat, da en bil pludselig kørte ind foran mig, og jeg chokeret måtte dreje væk fra cykelstien. Jeg væltede over den høje kantsten, og slog mig ret slemt, især min ankel gjorde afsindigt ondt, og jeg kunne ikke støtte på den da jeg prøvede. Bilisten kom ud og undskyldte og ringede efter en ambulance, da jeg også havde slået mit hoved og blødte. Jeg blev kørt på skadestuen, og det korte af det lange var at jeg havde en slem forstuvning i anklen og en mindre hjernerystelse, og skulle blive natten over til observation. Midt i alt dette havde jeg glemt alt om jobsamtalen, og fik derfor først ringet dagen efter og fortalt at jeg havde været ude for en ulykke.

En tabt mulighed

Museet var søde og forstående, men fortalte desværre at de havde fundet den kandidat de ville ansætte, så jeg kunne ikke komme ind til en ny samtale. Jeg var utroligt ked af det, jeg lå forslået og ulykkelig på hospitalet, jeg havde ellers været så glad og fuld af optimisme dagen før. Jeg blev udskrevet dagen efter og sendt hjem, min hjernerystelse var ikke slem, jeg skulle bare passe på mig selv, tage den med ro, og ikke støtte på min ankel de næste par dage. Så jeg tog hjem i trist humør, og da jeg kom hjem, så jeg en reklame for spirituel vejledning og besluttede mig for at ringe og se om de mon havde nogle svar til mig.

Hjælp udefra

Jeg ringede ind og talte med en clairvoyant der lyttede til min fortælling og hvor trist jeg var over situationen, og at jeg ikke havde fået det job jeg havde håbet på. Og så begyndte han at stille mig nogle spørgsmål om hvad det egentlig var jeg elskede ved mit fag, hvad jeg allerhelst ville bidrage med, og da jeg begyndte at fortælle hvor meget jeg elskede at formidle, at dele min viden og inspirere andre til også at se det spændende og fascinerende ved at kende mennesket og samfundets historie, spurgte han om jeg mente at jeg ville kunne få det optimale ud af det, ved at være rundviser på et museum? Hvor folk kom forbi kortvarigt og var hurtigt videre?

En ny vej

Jeg kunne godt se hvad han mente, og spurgte ind til hvor han ville hen med sine spørgsmål? Han spurgte om jeg slet ikke kunne forestille mig andre steder, hvor jeg bedre kunne udleve mit ønske om at formidle og inspirere? Og da så jeg pludselig, hvordan jeg ved at undervise, ville kunne gå langt dybere i stoffet og måske inspirere andre unge mennesker til også at læse historie. Jeg sagde tak til ham for at hjælpe mig til at se min situation i et andet lys. Det uheld havde åbnet nye veje for mig. Havde jeg fået jobbet på museet, var jeg måske aldrig blevet underviser i stedet. Og efter at have arbejdet som lærer i fem år nu, så må jeg sige at det virkelig var held i uheld, jeg landede det helt rigtige sted.